Med den nye Ældrelov vil selve visitationsprocessen fortsat ligne den, vi kender i dag – du bliver stadig kontaktet og vurderet af en visitator. Det vil stadig være dialogen med dig og en individuel vurdering af dine ressourcer og behov, der er afgørende for, hvilket pleje- og omsorgsforløb du bliver tilbudt.
Det nye er, at du ikke længere visiteres til en række faste enkeltydelser, som fx rengøring eller bad på bestemte dage. I stedet bliver du tilknyttet et samlet pleje- og omsorgsforløb, som dækker dine samlede behov for støtte og hjælp.
Hvordan hjælpen konkret tilrettelægges i din hverdag, aftales i dialog mellem dig og dit faste team i hjemmeplejen (og eventuelt dine pårørende).