Alle sygeplejersker har gennemgået kurser i sårbehandling, og flere har videregående uddannelse indenfor specialet. Vi følger med i, hvad der sker af nye tiltag på området, så vi hele tiden er med i den nyeste udvikling, blandt andet foregår samarbejdet med Regionshospitalets Sårcenter via Telemedicin. I Skive Kommune er alle sårbehandlings produkter gratis.

Vi kan anvende telemedicin i forbindelse med sårbehandling. Det er en form for fjernkonsultation, hvor Sårcenteret og kommunens sygeplejersker skriver notater indsætter fotos af såret i en fælles journal, som læses hver dag. På den måde kan behandlingen af såret hurtigt ændres hvis det bliver nødvendigt, så helingen sker hurtigere. For at skabe tryghed og sammenhæng i behandlingen bestræber vi os på, at det er den samme sygeplejerske, der er ansvarlig for behandlingen i samarbejde med egen læge eller Sårcenteret på Regionshospitalet.