Midlertidigt besøgsforbud på Lem Plejecenter er nu ophævet
Midlertidigt besøgsforbud på Lem Plejecenter er nu ophævet
Styrelsen for Patientsikkerhed har med øjeblikkelig virkning ophævet påbuddet, da der ikke længere er beboere eller medarbejdere, der er syge med covid-19 på Lem Plejecenter
Beboerne på Lem Plejecenter kan igen få besøg af deres nærmeste pårørende
Da der nu hverken er beboere eller ansatte på Lem plejecenter, der er syge med covid-19 kan nære pårørende nu igen komme på besøg. Dog gælder de samme besøgsrestriktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som er gældende på alle andre plejecentre i Skive Kommune:
1) besøg i den del af boligen, som beboeren selv råder over, kan ske, hvis:
a) besøget sker i en kritisk situation, eller
b) den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren
2) at besøg kan ske i et dertil indrettet besøgsrum af højst 3 faste nære pårørende (den nærmeste pårørende og yderligere 2 faste nære pårørende), dog højst 2 nære pårørende ad gangen, og
3) at besøg i andre situationer end de situationer, som er omfattet af pkt. 1 og 2, skal foregå på udendørs arealer
I forbindelse med ophævelsen af påbuddet på Lem Plejecenter er der desuden lagt vægt på, at i den seneste uge i Skive Kommune er konstateret mellem 45,8 og 17,4 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere de seneste 7 dage, og at påbuddet om midlertidige besøgsrestriktioner for plejehjem i Skive kommune skal revurderes senest den 14. februar 2021.