Personer, som er 85 år eller derover har en højere risiko for nedsat effekt af de første to stik, fald i immunitet på grund af den tid, der er gået siden færdigvaccination, og en højere risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver syge med COVID-19. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et 3. stik til personer, der er 85 år eller derover, da det vil styrke effekten af vaccination, så de får en bedre beskyttelse mod COVID-19.