Vil du være en del af Vågetjenesten?
Vågetjenesten er en frivillig ordning, som er til for at skabe tryghed og være nærværende for et døende menneske i den sidste tid. Vi tilbyder at aflaste pårørende efter et eventuelt langt sygdoms- og plejeforløb, og vi har et tæt samarbejde med hjemmeplejen og plejecentrene.
2 til 4 gange om året mødes vi i Vågetjenesten og drikker en kop kaffe sammen. Vi har plads til flere frivillige, så har du lyst til at være med, er du meget velkommen.
Kontakt Merete eller Helga på tlf. 2498 3831 eller Else Meldgaard på tlf. 2441 4694.