Torsdag summede Lem Plejecenter af liv og smil, da en flok unge, nyudklækkede studenter fra 3.X på Skive Gymnasium kiggede forbi.
De kom for at hilse på beboerne – og for to af studenterne var det et helt særligt besøg. De er nemlig afløsere på plejecentret og kunne derfor give et ekstra kram til flere kendte ansigter.
Det blev en eftermiddag, hvor både beboere, medarbejdere og unge nød samværet. Der blev grinet, snakket og givet kram.
Det er noget ganske særligt, når generationer mødes – og når unge tager sig tid til at vise, at de stadig tænker på os.
Tak for besøget til 3.X fra Skive Gymnasium – og et stort tillykke med huerne!