
Vi har et dejligt udeområde med frugttræer, en stor overdækket terrasse og gå afstand til skov, strand og havn. Der er gode muligheder for at færdes for gangbesværede, både med rollator og kørestol.
Glyngøre Plejecenter fungerer også som midtpunkt for mange forskellige aktiviteter for de ældre i lokalområdet, og vi glæder os altid over det liv, det giver i huset, når der kommer besøg udefra.
Boligen
I hver bolig er der køkken med komfur og køleskab, stue med udgang til lille terrasse og grønt område, samt soveværelse og stort badeværelse med mulighed for at installere vaskemaskine.
Fællesarealerne rummer blandt andet daglig/spisestue og fire små stuer, der blandt andet anvendes til aktiviteter og velvære.
Antal boliger: 26 boliger, heraf en er en midlertidige boliger.
Boligstørrelse: Boligarealet er ca. 50 m2. Byggeår: 1999.
Aktiviteter, frivillige og venneforening
På Glyngøre Plejecenter har vi en række frivillige, som vi sætter stor pris på. De hjælper blandt andet ved at:
- Gymnastik, vi laver forskellige hyggelige øvelser og spil hvor alle kan være med
- Strikkeklub
- Kortspilsklub
- Mændenes Eftermiddag
- Gudstjeneste
- Oplæsning
- Fællessang med klavermusik, der synges sange fra seniorsangbogen
- Busture
- Skubbe/gå ture
- Cykelture i centrets egen rickshaw cykel
Alle er velkomne til at deltage. Kontakt plejecenteret for at høre hvornår de forskellige aktiviteter foregår.
Tilsyn
I henhold til Serviceloven har Kommunalbestyrelsen pligt til årligt, at aflægge et uanmeldt tilsynsbesøg på alle plejecentre. Tilsynsbesøget skal være med til at sikre fokus på de kommunale opgaver og at de løses i henhold til Serviceloven.
Sundhedsstyrelsen aflægger uanmeldte tilsyn på alle plejecentre, hvert eller hvert andet år og har fokus på de sundhedsfaglige forhold med afsæt i Sundhedsloven.
Derudover kommer Fødevarestyrelsen også på tilsynsbesøg