
Højslev er en aktiv by, og plejecenteret ligger tæt på både børnehave og skole, som vi begge samarbejder med i forhold til forskellige aktiviteter. Lokalområdet kan byde på slagter, blomsterbutik, brugs, kro, frisør og pizzeria. Der er ca. 10 minutters gåafstand til toget, og bussen stopper tæt ved centeret.
Boligen
Lejligheden er dit private hjem som du skal møblere. Vi opfordrer dig til at betragte din nye lejlighed som dit helt private sted, hvor du medbringer de ejendele, som betyder noget for dig og som er med til at fastholde dit tidligere liv. Boligen er istandsat ved indflytningen.
Der er fjernsyn i opholdsstue, men du er selvfølgelig velkommen til at medbringe fjernsyn og radio. Du skal betale licens som hidtil. Du skal ligeledes sørge for at tegne de relevante forsikringer.
Aktiviteter, frivillige og venneforening
På hverdage foregår der forskellige aktiviteter så som sang-eftermiddage, kreative gøremål, gymnastik, madlavning m.m. Weekenderne er stille og rolige dage. Beboerne har brug for at være sammen med familie og venner.
På Bøgely er vi så heldige, at rigtig mange mennesker fra lokalområdet har meldt sig som frivillige hjælpere. De frivillige står for mange af vore aktiviteter og er altid åbne for nye ideer.
I huset har vi et kontaktråd som repræsenterer alle beboerne og deres familie, som medvirker til de bedst mulige forhold. Kontaktrådet holder generalforsamling én gang årligt, hvor beboere og pårørende kan vælges. Her er det vigtig at alle møder op.
Tilsyn
I henhold til Serviceloven har Kommunalbestyrelsen pligt til årligt, at aflægge et uanmeldt tilsynsbesøg på alle plejecentre. Tilsynsbesøget skal være med til at sikre fokus på de kommunale opgaver og at de løses i henhold til Serviceloven.
Sundhedsstyrelsen aflægger uanmeldte tilsyn på alle plejecentre, hvert eller hvert andet år og har fokus på de sundhedsfaglige forhold med afsæt i Sundhedsloven.
Derudover kommer Fødevarestyrelsen også på tilsynsbesøg