BoligenSkovbakkehjemmet er et plejecenter med 36 demensplejeboliger og tre midlertidige boliger. Der er 39 plejeboliger, heraf er 36 demensplejeboliger og 3 midlertidige boliger. Boligstørrelse: 2 - rums boliger med soveværelse, badeværelse og stue med tekøkken.Lejligheden er dit private hjem, og du bestemmer selv, hvordan du vil indrette dig med de ting og møbler du tager med - alt lige fra kaffemaskine og støvsuger til vaser, pynt og andre personlige ejendele. Det er dog vigtigt at du er opmærksom på at, der er god plads til at komme rundt, især hvis du bruger hjælpemidler.Aktiviteter og venneforeningVi tilbyder fælles aktiviteter, men det er ud fra individuelle og faglige vurderinger om beboeren deltager. Aktiviteter kan være i forbindelse med samvær i fællesrummene eller centralt i huset.Venneforening Skovbakkehjemmet har en aktiv Venneforening, som arrangerer musikeftermiddage. Venneforeningen sørger for at holde kontakt mellem beboerne på Skovbakkehjemmet og ældre i nærområdet. De afholder arrangementer for beboere, pårørende og ældre i nærområdet ca. én gang i måneden.