
Der er 2 afdelinger - Æblehøj og Solsiden. På Æblehøj er der 16 lejligheder, samt en midlertidig bolig, mens Solsiden har 10 demenspladser. Ved indgangspartiet til centret findes der en overdækket pavillon og et stort drivhus. På Æblehøj er der en stor spisestue og en dejlig opholdsstue. Æblehøj har et fuglebur med lidt forskellige fugle. På Solsiden er en dejlig lukket sansehave med drivhus.
Rødding plejecenter har eget køkken, hvor dagens måltider kan købes.
Vi vægter højt, at man fortsat er aktiv og selv bidrager til hverdagens gøremål i det omfang man er i stand til det. Desuden vil vi meget gerne understøtte mulighederne for social samvær i huset, samt bidrage til hverdagen bliver tilpasset den enkeltes ønsker og muligheder så meget som muligt.
Vi ønsker at Skive Kommunes værdier om trivsel, udvikling og ordentlighed opleves som en nærværende del af hverdagen og samarbejdet.
Boligen
Du er velkommen til at komme og se plejecenteret og lejligheden inden indflytning, hvis du forud for besøget kontakter plejehjemmet og aftaler tidspunkt for besøget.
Lejligheden er dit private hjem ligesom en hvilken som helst anden lejlighed. Al henvendelse i forbindelse med lejligheden skal ske til boligselskabet.
På Æblehøj har alle lejligheder et stort badeværelse, et soveværelse og en stue i sammenhæng med køkkenet. På demens Solsiden findes der små te-køkkener i lejlighederne.
Lejlighederne er også personalets arbejdsplads, hvorfor det kan være nødvendigt at medtænke dette i indretningen. Plejehjemmets personale vil gerne hjælpe med spørgsmål omkring dette inden indflytning.
Aktiviteter, frivillige og venneforening
Venneforeningen
Venneforeningen ved Rødding Plejecenter er en selvstændig forening og har til formål at lave aktiviteter til glæde for beboerne. Venneforeningen er et stort aktiv for huset og bidrager til, at der skabes hjemlig stemning og gode sociale fællesskaber.
Vi hører gerne fra alle, som gerne vil komme og bidrage med en frivillig indsats. Dette kan ved henvendelse til plejecenteret eller plejecenterets leder.
Følgende er eksempler på tiltag og aktiviteter, som Venneforeningen tager del i:
- Fester
- Musikalsk underholdning
- Loppemarked
- ”Mandehygge”
- Og busture (vi har en fælles bus med Balling og Lem).
Der er også frivillige, som giver en ekstra hånd til rengøring af pavillon og drivhuse samt pasning af blomster og udeområdet, ligesom frivillige er behjælpelig ved gudstjeneste, bowling og andre faste tilbud i huset.
Alle aktiviteterne er tiltænkt beboerne, men enkelte tilbud gives også til områdets pensionister. Nogle af områdets pensionister bruger i øvrigt huset til fælles aktiviteter som f.eks. ”Nørkledamer” og ”Torsdagstræf” fordi flere beboere har glæde af disse besøg udefra.
Vil du høre om, hvordan du kan blive medlem af venneforeningen, så kontakt plejecenteret.
Tilsyn
I henhold til Serviceloven har Kommunalbestyrelsen pligt til årligt, at aflægge et uanmeldt tilsynsbesøg på alle plejecentre. Tilsynsbesøget skal være med til at sikre fokus på de kommunale opgaver og at de løses i henhold til Serviceloven.
Sundhedsstyrelsen aflægger uanmeldte tilsyn på alle plejecentre, hvert eller hvert andet år og har fokus på de sundhedsfaglige forhold med afsæt i Sundhedsloven.
Derudover kommer Fødevarestyrelsen også på tilsynsbesøg.
Se rapporterne her: