Fredag den 6. marts blev der skruet op for hyggen på Gammelgaard, hvor beboere og frivillige var samlet til fredagsbar.

Lokalet var flot pyntet med balloner, glimmer og flag, og bordene var dækket med festpynt og blomster. Her stod også skåle med chips, nødder og chokolade. De frivillige stod bag baren og serverede lækre drinks – pyntet med både sukkerkant og farverig drinkspynt. Fredagsbaren skabte en hyggelig og festlig stemning, hvor beboere og frivillige kunne nyde samværet og en god snak.  Der er allerede noget at glæde sig til, for næste fredagsbar på Gammelgaard er planlagt til den 17. april.