Om formiddagen fik beboerne mulighed for at komme med på hestevognstur. En pårørende familie havde doneret turen, og alle, der havde lyst, kunne være med – også beboere i kørestol. Turen gik gennem den smukke natur omkring Hald, og undervejs kunne passagererne nyde harmonika musik og sang fra de pårørende. Som en særlig oplevelse fik Bøgelys ældste beboer, tidligere landmand, lov at sidde på kuskesædet og hjælpe med at føre hestene. Det var tydeligt, at alle havde en fantastisk oplevelse.
Om eftermiddagen blev der også fejret jubilæum. Social- og sundhedsassistent Esther Offersen kunne fejre 40 års arbejde på Bøgely. Hun blev hyldet af kollegaer, beboere og Borgmester Peder Christian Kirkegaard, som holdt tale og overrakte Den Kongelige Fortjenstmedalje.
Det var en dag fyldt med glæde, fællesskab og gode minder – for både beboere, pårørende og medarbejdere.