Klippekortsordningen administreres af personalet - du får ikke udleveret et egentlig klippekort. Du kan altid få oplyst, hvor mange klip du har brugt eller har til gode ved at spørge personalet.

Ordningen er fleksibel. Det betyder, at du kan bruge ét klip hver uge eller samle sammen, hvis du gerne vil noget, der tager længere tid. Du kan også lægge dine klip sammen med en eller flere af de andre beboere, så I for eksempel kan tage på tur sammen og få hjælpere med. Du planlægger og aftaler den ekstra hjælp med personalet og eventuelt dine pårørende.